Eksotiske

Eksotiske blomster

Her finder du spændende og eksotiske blomster, som du ikke lige støder på til hverdag. Blomster, der kan bruges både i sammenhæng med andre blomster, men i særdeleshed også spændende blomster, som er helt deres egne, og som gør sig godt som enkelte stilke i en vase.  

Kategorier
FILTRE
Vælg farve

Banksia – orange

49,95 kr.

Banksia – pink

49,95 kr.

Bomuld – hvid

15,95 kr.

Bomuld – lyserød

15,95 kr.

Palmespyd – cerise

37,95 kr.

Palmespyd – natur

37,95 kr.

Protea Compacta

32,95 kr.

Protea Nerifolia

35,95 kr.

Det brede udvalg fra varmere himmelstrøg.

I kategorien finder du den velkendte blomst; nemlig bomuldsblomsten. Bomuld (Gossypium), på engelsk “Cotton”, har oprindelse i Central- og Sydamerika og i Sydasien. Tørret bomuld er yderst dekorativ alene eller i sammenspil med andre tørrede blomster. Bomuldsblomst er en blomstrende plante, der er hjemmehørende i tropiske og subtropiske områder over hele verden. Arten Gossypium er en slægt af buske og træer, der producerer bomuld. Udover at være et dekorativt indslag i en tørret buket bruges bomuldsfibre også til at producere en lang række tekstiler, herunder tøj, sengetøj og håndklæder  

Derudover finder du flere forskellige arter af Protea-familien. Blandt andet Protea (Proteaceae). Protea er en familie med omkring 100 arter, som yderligere er inddelt i 6 underslægter. Planten består typisk af stedsegrønne træer eller buske, og de er udbredt i subtropiske samt tempererede egne på den sydlige halvkugle. Planten er kendt for at repræsentere forandring og håb. 
Disse tørrede Protea har en utrolig smuk og majestætisk fremtoning. De pryder nemt en vase alene, men fungerer også supergodt i evighedsbuketter. Protea anvendes også i friske buketter og er én af de blomster, der tørrer smukt op efterhånden, som tiden går.  

Derudover er den smukke og lidt specielle Banksia også en del af samme slægt og gør sig på lige fod med ovennævnte godt i både buketter, dekorationer og som enkelte stilke i en vase. Banksia, der er hjemmehørende i Australien, vokser ligesom Protea som træer og buske. Banksiatræer kan blive meget høje, helt op til 80 meter. Banksiablomster er ofte farverige og har en stærk, sødlig duft. Denne tiltrækker fugle og andre insekter, der hjælper med at bestøve dem. De er en vigtig del af det australske økosystem og giver mad og husly til mange dyr.  

Paradisfugl (Strelitzia), også kaldet papegøjenæb eller papegøjeblomst, er opkaldt efter Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, der var gift med den engelske konge George III. Det danske navn for planten kommer af dens lighed med paradisfugle fra junglen. Planten har oprindelse i Sydafrika. I frisk form er planten en meget populær og farverig stueplante. 
Tørrede paradisfugl er meget populære i evighedsbuketter, da de skaber en spændende effekt og kontrast i evighedsbuketter. Tørrede paradisfugle står lige så fint alene som i kreationer med andre tørrede blomster og græsser.  

Den stjerneformede Nigella, også kendt som sortkommen, er en populær dekoration i buketter og andre blomsterarrangementer. De har en unik, spinkel form, der både er elegant og lidt tilfældig. Nigella Orientalis er en etårig plante i Ranunculaceae-familien. Den er hjemmehørende i Middelhavsområdet og Centralasien og kendetegnet ved riflede, stjerneformede grønne frøkapsler, som er utrolig dekorative og et skønt input i mange evighedsbuketter. Nigella findes her på shoppen i forskellige indfarvninger.  

Sidst men ikke mindst finder du i denne kategori også et lille udvalg af palmeblade. Palme-familien (Arecaceae) er en kæmpestor familie med omkring 2.600 arter. De fleste palmearter har oprindelse i troperne eller subtroperne. Palmer er blandt de mest kendte plantefamilier og har således også været en vigtig plante for mennesket gennem tiden. I mange historiske kulturer er palmen kendt som et symbol på sejr, fred og fertilitet, hvorimod den i dag mere er blevet symbol på troperne og ferie.  
Tørrede palmeblade er meget dekorative og går godt i store evighedsbuketter, men kan sagtens også stå alene i vaser. 

Fælles for alle disse er, at de er gode til at skabe fylde og volumen i buketter, og de er gode til at skabe en spændende og lidt anderledes buket.